Vi er Cater Food

Stolte slagtertraditioner & moderne håndværk

Det nye Cater Food A/S blev dannet i oktober 2015 som en sammensmeltning mellem Kødgros Vest og Cater Food. To af Danmarks bedste styrker inden for import og forarbejdning af kød gik sammen i en ny type virksomhed, som nu råder over nogle af Danmarks førende eksperter og konsulenter inden for fødevarer. Med stolte slagtertraditioner i blodet og en moderne tilgang til det gamle slagterfag formår Cater Food ikke blot at producere nogle af landets fineste kødvarer, men samtidig at sætte fokus på den gode rådgivning til alle former for køkkener, som ønsker kyndig vejledning til at opnå de bedste resultater - både kulinarisk og økonomisk.

Cater Food råder over moderne lokaler med kødopskæring i Herrup og pålægsfabrik nær Nykøbing Mors. Cater Food har nære bånd til Dansk Cater A/S, hvis underafdelinger i form af AB Catering, BC Catering og Inco fører det store udvalg af importeret og forarbejdet kød.

Vores historie

Det nye Cater Food blev etableret i oktober 2015, hvor Kødgros Vest og Cater Food A/S smeltede sammen til et nyt selskab med stor ekspertise inden for både import og forarbejdning af kød.

Kødgros Vest A/S blev grundlagt i 1978 i Herrup ved Vinderup, hvor et mindre slagteri udgjorde grundstammen i firmaet. Gennem årene blev firmaet løbende udvidet, og med den seneste udvidelse rådes i dag over 2.200 m2. Arbejdsstyrken tæller i dag flere end 50 medarbejdere - hvoraf mange især i salg og produktion er uddannede inden for slagterfaget.

Dansk Cater A/S indgik i 2007 aftale om køb af kødforædlingsvirksomheden Kødgros Vest med de hidtidige ejere. I oktober 2015 fusionerede man Kødgros Vest med importvirksomheden Cater Food, og valgte at fortsætte under navnet Cater Food A/S. I dag er det nye Cater Food er moderne virksomhed med stor ekspertise inden for både import og forarbejdning af kød og slagtervarer. 

Egenkontrol & sikkerhed

Vi har meget høje standarder inden for hyginje og rengøring og lever ikke blot op til de eksisterende krav, men foretager løbende yderligere prøver for at sikre, at vores varer er sikre og lever op til alle krav.

Ved varemodtagelsen bliver varen beset af faguddannet personale, således vi accepterer kvaliteten af varen og emballagen. Desuden tages temperaturkontrol med henblik på at sikre, at varen har den rette temperatur. Efter modtagelsen befinder varen sig i nedkølede områder, så kølekæden ikke på noget tidspunkt brydes. Vores ekspedition og skærestue er nedkølede områder, hvor temperaturen regelmæssigt kontrolleres. 

Virkomheden bliver rengjort af et autoriseret rengøringsfirma. For at sikre at rengøringen lever op til vores høje standarder laves ugentlige mikrobiologiske kontroller af rengøringsprocessen. Cater Food udtager endvidere ugentlige prøver af kødprodukter, herunder hakket kød, der tilsendes til Steins Laboratorium, hvor analysen foretages for salmonella og kimtal. Alle varer spec. okse/kalvekød sikres med sporbarheds stregkoder, således vi til enhver tid ved, hvor det leverede kød stammer fra. Sluttelig foretager vi, inden varen forlader virksomheden, en kontrol af temperatur og varens udseende, for at sikre, at vi er tilfredse med den vare, vi sender ud af huset.

Har du yderligere spørgsmål til vores egenkontrol eller sikkerhed, så kontakt vores kontor, som med glæde vil uddybe, hvad vi gør for at sikre, at du altid modtager sikre fødevarer.